• Nyt interiør med panoramadisplay og forbedret digital brugeroplevelse
• Adaptiv kørselsassistent plus, trænet parkering og bakkeassistent øger komfort og sikkerhed
• Opdateret design med nye kørelyssignaturer – særligt for Audi RS 3
Audi opgraderer nu A3-serien med nyt interiørdesign, flere førerassistentsystemer og en endnu stærkere digital brugeroplevelse. Den kompakte model bliver dermed både mere avanceret, mere komfortabel og mere digital.
I Danmark introduceres den opgraderede Audi A3 som Sportback med benzinmotor samt i den sportslige RS 3 Sportback. Globalt spænder A3-programmet bredere med flere karrosserivarianter og drivlinjer.
Nyt interiør: Moderne panoramadisplay
Kabinen i den nye Audi A3 introducerer et helt nyt kabinedesign med fokus på digital overskuelighed og premium-følelse. Centralt er det buede panoramadisplay, der kombinerer:
- 11,9” Audi virtual cockpit
- 12,8” MMI panoramadisplay
Instrumentbordet er redesignet med et bredt dekorindlæg, der strækker sig på tværs i hele bilens bredde. Der tilbydes fire materialevalg:
- Kulfiber
- Dinamica mikrofiber
- Tekstil “Impressum black”
- Tekstil “Light crepe” (ny)
Midterkonsollen er opdateret med førerorienteret design og trådløs opladning på 25 watt.
Alle rat har nu integreret fysisk scroll-hjul, og kunder kan vælge mellem tre designs – herunder et rat med flad top og bund til S line og RS-modeller.
Førerassistentsystemer: Øget sikkerhed og komfort
Audi udvider markant porteføljen af assistentsystemer i A3 og introducerer tre nye udstyrspakker: Tech, Tech plus og Tech pro.
Adaptiv kørselsassistent plus kombinerer adaptiv fartpilot med aktiv vognbaneføring ved hastigheder op til 210 km/t. Det understøtter både længde- og sideføring og tager højde for trafik, vejmarkeringer og omgivelser.
Nye funktioner inkluderer:
- Automatisk nedbremsning ved rødt lys
- Automatisk igangsætning ved grønt lys (hvis bilen ikke er standset helt)
- Automatisk vognbaneskift ved aktivering af blinklys
Derudover anvender systemet såkaldt swarm-data, som tilpasser bilens hastighed til det generelle trafikflow. Med online data kan bilen holde vognbane selv uden tydelige vejstriber.
Avanceret parkering og manøvrering
Audi A3 får en række nye funktioner:
-
360° kamera med 3D-visning i MMI, hvor fire vidvinkelkameraer skaber et 360° overblik i 3D i MMI-systemet
-
Park assist plus og pro (automatisk parkering inkl. styring, acceleration og bremsning)
-
Fjernbetjent parkering via myAudi app (park assist pro), så føreren kan stå uden for bilen under parkering
-
Trænet parkering – bilen kan lære og automatisk gentage op til 5 parkeringsmanøvrer (op til 50 meter), så bilen fx kan parkere automatisk i carport eller garage
-
Bakkeassistent – bilen husker og bakker automatisk samme vej tilbage (op til 50 meter)
Digitalisering og connected services
Audi connect giver adgang til digitale funktioner før, under og efter køreturen. Via myAudi app kan føreren bl.a.:
- se bilens placering
- kontrollere døre, vinduer, lys og parkeringsbremse
- se data som rækkevidde, brændstofniveau, dæktryk og serviceintervaller
- fjernstyre låsning og forkonditionering
Med functions on demand kan nye funktioner tilføjes senere, herunder:
- forbedret lydpakke (bedre bas og lydbalance)
- virtuel surround sound med forskellige akustiske miljøer
Modelprogram
I Danmark introduceres Audi A3 Sportback med benzinmotor samt Audi RS 3 Sportback. A3 Sportback vil være udstyret med en benzinmotor på 150 hk (110 kW), mens den sportslige Audi RS 3 Sportback fortsat har den prisvindende femcylindrede motor:
- 2.5 TFSI femcylindret motor med 400 hk (294 kW)
- quattro firehjulstræk
- torque splitter, som fordeler kræfterne variabelt mellem baghjulene
Designmæssigt adskiller RS 3 sig bl.a. med:
- Særligt RS-badge i Singleframe
- Unik digital kørelyssignatur med ternet flag-design
Lancering i Danmark
De opgraderede Audi A3-modeller forventes at kunne bestilles efter sommerferien 2026.
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk